Resume af kapitler

Denne bog er i tre - meget forskellige - dele:

- Første afsnit skitserer, hvordan spillereglerne i økonomien er under forandring. Det beskriver, hvilke faktorer og tendenser, der driver forandringen, og det opstiller nogle grundlæggende rammer, som vil karakterisere den nye økonomi.

- Andet afsnit ser på de sociale konsekvenser for virksomheder og for enkeltpersoner. Det viser, hvordan den nye økonomiske logik ændrer magtbalancen og fordelingen af ​​gevinsterne, og det diskuterer forretningsmodeller og personlige strategier for at trives.

- I tredje afsnit undersøger vi en række mulige politiske løsninger og tiltag, som kan hjælpe til at sikre, at den næste økonomi bliver et overvejende positivt scenarie for de fleste af os.

Her er en kort oversigt over de vigtigste punkter i bogen:


Del 1: De forlader nu den industrielle økonomi

De tre tendenser der driver en ny økonomi

Vi bevæger os fra industrisamfundet til en ny økonomi, præget af de muligheder, som digital teknologi giver os. Forandringen er drevet af tre hovedtendenser: Connectivity, co-creation og Koordinering.

Fremtidens produkt er en løsning

Produkter og tjenester vil stadig være vigtige fremover. Men ligesom landbrugsvarer, vil deres betydning i økonomien svinde. Den ny vækst vil komme fra at koble ting sammen i netværk, og ved at koordinere ressourcer og mange forskellige deltagere. Det gør det muligt at skabe løsninger -  instances - der ideelt set passer til én bestemt bruger i én bestemt kontekst.

Stort set alle genstande bliver "smarte", forbundne og i samspil med the Internet of Things. Produkter og tjenester vil blive forsynet med et nyt lag af funktionalitet; en ”overbygning", i form af digitale tjenester og oplevelser, der udvider oplevelsen og værdien for brugeren.

Fra broadcast til interaction

I den industrielle kultur er der en klar adskillelse mellem producent og forbruger, og mellem amatører og professionelle. Fremover vil brugerne og communities af brugere i højere grad være deltagere og medskabere af de løsninger, de anvender.

Det er et væsentligt kulturelt skifte. Både de virksomheder, som hidtil har leveret færdige produkter til passive forbrugere, og de forbrugere, medarbejdere og borgere, der hidtil blot har taget imod det, de blev tilbudt, skal vænne sig et tættere samspil med hinanden omkring udformningen af løsninger.

Maker-bevægelsen er et af de førende udtryk for udviklingen.

Platforme er de nye giganter

Koordinationen af ressourcer og deltagere bliver en helt central funktion i økonomien - og derfor bliver platformene de nye giganter. Platformene vil organisere samspillet mellem utallige "smarte" apparater, de vil forbinde kompetencer og behov, og sammensætte løsninger, der passer til en specifik kontekst, baseret på stadig mere detaljerede informationer. 

Fordi det bliver lettere og billigere at sammensætte ressourcer til lejligheden, bliver det mindre nødvendigt at eje ting - eller at have faste ansatte og eget produktionsapparat. Det er mere fleksibelt og produktivt kun at trække ressourcer ind, når man skal bruge dem. 

En længere hale af produkter og ressourcer

Økonomien vil trække på en bredere vifte af ressourcer. En stigende del af værdien kommer fra den "lange hale". Langt flere mennesker har nu redskaber og viden til at skabe nyttige bidrag - og samtidig udvikles der platforme, som kan identificere og koordinere meget mindre enheder af værdi. Deleøkonomien er et eksemplen på udviklingen: Amatører og deltidsansatte kan tilbyde små tjenester - "peanuts" - der i nogle tilfælde begynder at erstatte professionelle services og produkter.

One platform to rule them all

Platforms-økonomien har en stærk tendens til monopol. Jo flere ressourcer og brugere en platform kan organisere, jo større er værdien for alle, der bruger den. Når først platformen er konstrueret og etableret, er de marginale omkostninger ved at udvide aktiviteten meget lave.  Desuden kan platforme skalere globalt meget hurtigt, fordi platformen ikke selv behøver at opbygge og eje et produktionsapparat.

Også for dem, der udbyder noget gennem platforme, er der en meget stærk polarisering af indtægterne. Stadigt større dele af økonomien - først og fremmest alt, hvad der er digitalt -  kan leveres uden hensyn til geografiske afstande. Kunderne kan let vælge det bedste, uanset hvorfra. Det giver en winner take all effekt, hvor nogle få spillere scorer langt det meste. 

 

Del 2: Sociale virkninger

Liquid Life

Mange af de grundlæggende strukturer, som samfundet blev organiseret omkring, er i opløsning. Livet bliver ”flydende” - liquid. Løsninger sammensættes, så de passer til en ganske bestemt kontekst; et øjeblik efter kan det være en anden løsning, skabt af et andet sæt af bidragydere, der skal leveres. Vi ønsker tjenester, der er personlige og fleksible - men til gengæld skal vi selv være parate til at levere til andre, når der er efterspørgsel, i stedet for kun at arbejde fra 9-5. Forandringshastigheden accelererer. Det er spændende og medrivende, men det er ikke alle, der føler sig lige godt tilpas med det.

Efter det normale, industrielle job

Automatiseringen ændrer vores jobs. Avancerede og stadig mere intelligente maskiner kan erstatte mennesker, hvad enten det er for at køre lastbil eller at støbe tandkroner. Når produktiviteten går i vejret, kan vi producere alt, hvad vi har brug for, med langt færre ansatte.

Samtidig gør de globale platforme det lettere at inddrage peanuts; små, ofte uformelle stumper af værdi, der kan trækkes ind til lejligheden. Der opstår et on-demand marked for arbejdskraft; ”gig-økonomien”, som blander freelancere, hobbyfolk, egentlige fagfolk og deltidsansatte i konkurrence med hinanden.

Det ændrer forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. For et stigende antal mennesker er den sociale kontrakt, som definerede rettigheder og forpligtelser i den industrielle økonomi, i praksis opsagt.

Deling - eller udvinding af gevinsterne

Større produktivitet, mere præcise løsninger på behov, billigere og bedre varer, større inddragelse af brugerne, automatisering af kedelige jobs… I princippet burde udviklingen være yderst positiv. Problemet er, at gevinsterne ikke bliver jævnt fordelt. Tværtimod trækker nogle få ultra-rige meget store gevinster ud af systemet - på bekostning af et meget stort antal mennesker, som mister sikkerhed og position.

Ofte føler netop de virksomheder, der tjener allermest, ikke behov for at give noget tilbage. Verdens førende virksomheder undviger beskatning, snarere end at give deres rimelige bidrag til at bevare de samfund, som gør det muligt for dem overhovedet at drive deres forretning. Hvis uligheden fortsætter med at vokse, underminerer det efterhånden alles mulighed for fremskridt. For at en økonomi baseret på co-creation og koordinering kan trives, skal den være et plus-sum spil, hvor væksten sker ved at gøre kagen større for alle. En WE-økonomi.

 

Del 3: Forslag til løsninger

En rimelig fordeling

Det store spørgsmål er, hvordan vi kan sikre, at WE-økonomien bliver et positivt scenarie, hvor gevinsterne fordeles rimeligt. Der er en række håndtag at trække i: Det vigtigste er skatter. Hvis skattebyrden blev flyttet fra arbejdskraft til kapitalgevinster, finansielle transaktioner og brug af naturressourcer, ville det både udjævne noget af den økonomiske ulighed og skabe incitamenter for en økonomi, der er mere bæredygtig og fokuseret på menneskelige værdier.

Fremtidige behov og fremtidige kompetencer

Der er masser af vigtigt arbejde, som det ikke er sandsynligt, at maskiner kan overtage. Den form for pleje, undervisning og samvær, vi har brug for og sætter pris på som mennesker, kan reelt kun leveres af andre mennesker. Efterhånden som vi bliver mere velhavende, og maskinerne kan levere vores materielle goder meget billigt, vil vi mennesker kunne fokusere mere på værdier, som vi ellers har haft tendens til at tænke på som bløde og in-effektive: Empati, opmærksomhed, skønhed, humor, leg, etik og æstetik. I virkeligheden er det nogle helt centrale menneskelige værdier, og at kunne levere dem til hinanden kan vise sig at være den centrale færdighed, som vi kan bidrage til den fremtidige økonomi med. Vores opgave som mennesker bliver at skabe mening.

Arbejde for andet end penge

En stor del af vores indsats og arbejde skaber nok stor værdi og glæde for os selv og andre, men det er ikke meget værd i form af penge. Kunstnere, gør-det-selv-folk og frivillige er med til at gøre samfundet bedre at leve i, men økonomien er ikke skruet sammen til at belønne dem. Samtidig virker det sandsynligt, at en stor del af de opgaver, som vi normalt tjener vores penge på at udføre, bliver automatiseret i så høj grad, at der simpelthen ikke vil være jobs til alle indenfor et par årtier. Hvis det virkelig sker, får vi brug for andre måder at sikre en anstændig indkomst til alle. En form for borgerløn kunne omfordele gevinsterne, samtidig med at den ville muliggøre en masse værdifuldt og nødvendigt, men ikke økonomisk rentabelt, arbejde.

At klare sig for peanuts

Alt i alt er der tale om en meget anderledes måde at skabe værdi. Forestil dig et scenario, hvor langt flere mennesker arbejder på deltid, i skiftende konstellationer og roller. Mange vil ikke arbejde, fordi de har brug for at tjene penge, men fordi de er drevet af en personlig interesse i opgaven. Man arbejder, fordi det giver mening, eller fordi man kan lide at føle sig til nytte i samfundet. Borgerlønnen er bestemt ikke fyrstelig, men man vil kunne klare sig for langt færre penge, fordi meget af det, man skal bruge, koster meget lidt.

En ny andels-bevægelse?

I den industrielle økonomi var fagforeninger og andels-selskaber afgørende for at sikre arbejdstagernes rettigheder og at økonomien gav plads til de fleste. Behovet for at organisere sig og stå sammen for at have en fælles stemme i forhandlingerne er lige så vigtig i den overgang, vi nu står i, som det var ved ​​industrialismens begyndelse. Men strukturen af ​​den type interesse-organisationer er nødt til at afspejle de langt mere omskiftelige, komplekse og globale forhold i det 21. århundrede. Maker-labs og co-working spaces er eksempler på helt nye måder at organisere arbejdspladser.

Nye, nærmeste eksotiske teknologier som blockchain kunne blive en måde at give hver enkelt af os magten over vores personlige informationer og omdømme tilbage.

I sidste ende er det et spørgsmål om ideologi

Mange af brudlinjerne fra industri-alderens ideologiske slagsmål er stadig aktuelle: Skal den enkelte have størst mulig frihed til at skabe vækst for sig selv - eller skal vi i højere grad sikre at hele fællesskabet trives? Lægger vi mest vægt på penge og materialisme - eller er der andre værdier, som har betydning, og som vi bør beskytte og prioritere højere?

Der står et vindue åben ud til nye muligheder. Lige nu har vi både overskud og teknologi til at skabe en økonomi, der er inkluderende, retfærdig og fokuseret på de værdier, der virkelig betyder noget for os som mennesker. Men det vil kun fungere, hvis vi får alle med om bord. Jo mere forbundne vi bliver, des mere må vi indse, at vores egen trivsel ikke kan adskilles fra det fællesskab, vi i stigende grad afhænger af.  Vi går fra ME til WE på alle måder.

 

Læs det første, indledende kapitel her