Digitale platforme ser ud til at blive en central spiller i den fremtidige økonomi. Platforme kan indebære store forandringer i den måde arbejdsmarkedet er organiseret, fordi de udvisker konventionelle begreber som ”ansat”, ”arbejdsgiver” eller ”job” – og dermed også de rettigheder og forpligtelser, der hidtil har knyttet sig til de kategorier.
Platforme er kendetegnet ved, at de ikke selv fremstiller de produkter og services, som leveres til brugeren. I stedet er platformens rolle at sammensætte løsninger, der meget præcist matcher brugerens behov ved at koordinere bidrag fra mange forskellige deltagere.
Amazon, Uber, Alibaba, Upwork er eksempler på store, globale platforme, og deres forretningsmodeller giver et fingerpeg, om, hvordan den måde, værdiskabelse er organiseret på, vil blive forandret.
Platforme er en forretningsmodel, som passer perfekt til den teknologiske udvikling, der i disse år går i retning af et Internet of Things og Big Data. I takt med at stort set alle apparater forbindes online og kan opsamle og udveksle data, vil en stor del af de nye funktioner, som kan skabe ny værdi og vækst, bestå i at koordinere samspillet imellem alle de ”smarte” dimser, baseret på detaljeret data om brugeren og brugerens situation.
De store platforme har meget få aktiver, de har ikke et stort produktionsapparat og de har meget få ansatte. I stedet mobiliserer de ressourcer efter behov. Det er mere fleksibelt; man kan hurtigt tilpasse løsninger, når efterspørgslen skifter, og man kan let skrue op og ned for størrelsen af forretningen.
Det betyder imidlertid også, at den rollefordeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som har præget arbejdsmarkedet siden industrialiseringen, mister relevans. En stor del af platformes styrke og fleksibilitet ligger i at kunne trække på et stort netværk af løst tilknyttede leverandører – og i den forretningsmodel passer en stor stab af fuldtidsansatte ikke ind.
Fra fastansatte til selvstændige underleverandører
”Digitale platforme” er et vidt begreb:
- Uber leverer taxa service ved at forbinde chauffører med passagerer. - Upwork forbinder freelance layoutere, revisorer og programmører over hele verden med kunder, der har digitale opgaver, de skal have løst.
- Apple’s og Androids app-stores formidler adgang til programmer som eksterne app-udviklere har skrevet.
I alle tilfældene løses opgaven ikke internt i virksomheden, men ved at platformen trækker eksterne ressourcer ind til lejligheden. Det mest af arbejdet udføres af løst tilknyttede.
Set fra platformens side, benytter de sig af et netværk af selvstændige underleverandører, som de kan vælge fra opgave til opgave. Set fra arbejdstagernes side kan problemet være, at opgaver, som førhen blev udført af fastansatte, nu bliver til små, enkeltstående opgaver, som man må byde ind på fra gang til gang.
Den sociale sikring er ikke en del platform
I den industrielle tidsalders logik havde fastansatte, udover lønnen, en række rettigheder, såsom ferie, barsel, pension, dagpenge, efteruddannelse, forsikring osv.
I platform-logikken skabes værdien derimod af selvstændige, og dermed er enhver selv ansvarlig for indkomsten og den sociale sikring.
Dét skifte - fra ansatte til selvstændige, fra arbejdsgiver til platform, og fra fast arbejde til løse småjobs – kan fundamentalt udfordre de nuværende normer på arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at det kan stille mange arbejdstagere markant ringere i forhold til løn og rettigheder.
”Selvstændige” er imidlertid også markant anderledes stillet i forhold til dagpenge-systemet, som i alt væsentligt er baseret på at folk har konventionel, fuldtids ansættelse.
Det er et hyppigt dilemma for arbejdsløse, at de risikerer at miste deres understøttelse, hvis de påtager sig kort-varige opgaver, fordi de så får status af at være selvstændige. Som systemet er indrettet, kan man ikke være lidt af hvert – men det er der flere og flere, der er i praksis. Det er en kompleks problemstilling, som regeringens dagpengekommission netop for tiden arbejder med.
Hvorfor har firmaer ansatte?
I princippet er der ikke noget nyt i platforme. Virksomheder har alle dage benyttet løs-arbejdere og vikarer. Det er heller ikke nyt i at outsource en stor del af opgaverne til underleverandører. De seneste årtier har flere og flere virksomheder flyttet produktion til lande med lavere lønninger.
Men i de senere år, har den digitale teknologi og en ny generation af web-baserede platforme gjort det langt enklere og billigere at finde eksterne ressourcer til lejligheden.
Den amerikanske økonom og nobelpristager, Ronald Coase, beskrev tilbage i 1937, hvorfor firmaer opbygger deres eget produktionsapparat og har egne fastansatte medarbejdere: Selvom firmaet måske ikke kan udnytte fastansattes arbejdskraft fuldt ud hele tiden, ville det være for dyrt at finde og hyre freelancere og eksterne leverandører til hver enkelt opgave.
Med de nye digitale platforme er omkostningerne ved at finde og koordinere ressourcer faldet drastisk, og udvalget af leverandører er blevet langt større, ofte globalt.
En virksomhed, der ville have noget produceret i Kina, skulle førhen gå igennem lokale agenter. I dag kan de benytte en platform som Alibaba eller Li & Fung, og hurtigt og nemt få overblik og indhente tilbud fra tusinder of potentielle leverandører. Tilsvarende kan selv småopgaver, som layout af en rapport, afstemning af bilag eller programmering, meget let lægges ud på globale jobbørser som Upwork.
Ifølge Ronald Coase’s logik betyder de faldende koordinationsomkostninger, at virksomheder er bedre tjent med færre faste ansatte. I stedet kan virksomheden koncentrere sig om at koordinere eksterne ressourcer. Firmaet bliver i højere grad en platform.
En global markedsplads uden afstande
Magtforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er markant anderledes i en økonomi baseret på digitale platforme. Platforme er transparente, og det indebærer, der er hårdere konkurrence indbyrdes mellem dem, der udbyder deres tjenester.
Platformen er en markedsplads, hvor man nemt kan få et overblik over de mulige leverandører, man kan se de priser de hver især forlanger, og man se de ratings og anmeldelser, som andre kunder har givet dem.
En stigende del af alle opgaver kan stort set udføres overalt. For danske designere, programmører, oversættere og andre med rent digitalt baserede jobs, betyder de globale platform, at de kommer i direkte konkurrence med kolleger i Ukraine, Indien, Pakistan, hvor lønningerne, selv for de dygtigste, er langt lavere.
Ratings fører til winner-take-all
Ratings, typisk ved at give mellem 0 og 5 stjerner, findes på alle digitale platforme. Den, der gør et godt stykke arbejde, kan opbygge en profil, der kan tiltrække flere job-tilbud og gøre det muligt at forlange en højere løn.
Det kan imidlertid også føre til den såkaldte winner-take-all-effekt, hvor dem, der har de absolut højeste ratings får langt de de fleste jobs, medens alle bliver ignoreret. Når man som kunde kan vælge frit på en global platform, vil man naturligvis foretrække de leverandører, som har de bedste vurderinger.
I den situationen er det ikke nemt at være middelmådig. På en traditionel arbejdsplads ville en medarbejdere, der ikke gjorde sit job godt, få en advarsel og tilsidst blive fyret. Som leverandør til en platform kan man ikke blive fyret, for man er jo ikke ansat. På taxa-platformen Uber, bliver chauffører automatisk de-activated, hvis deres gennemsnitlige rating falder under 4,6.[i]
Professionelle og amatører konkurrerer på prisen
Endnu en faktor, der forandrer forholdene for traditionelle arbejdstagere er, at den traditionelle skelnen mellem amatører og professionelle er mindre skarp på platformene.
Det er tydeligt i det, som kaldes ”dele-økonomien”: En privat bilist kan via Uber fra det ene øjeblik til det andet skifte rolle til at være selvstændig erhvervsdrivende chauffør. Nogen med et ekstra værelse kan drive et hotel. En studerende eller design-interesseret kan påtage sig layout og grafiske opgaver for at øve sig…
Hvis man skal have udført et simpelt stykke, og det bare skal være godt nok, kan man finde folk på platformene, der er villige til at gøre det ekstremt billigt af interesse. Men det er selvsagt en hård form for konkurrence, hvis det er den type opgaver, man forsøger at leve af som arbejdstager.
Alt er der gode grunde til at overveje, hvorvidt forholdene på arbejdsmarkedet står overfor grundlæggende forandringer, der for mange mennesker kan betyde en langt mere usikker tilværelse.
Tekst: Peter Hesseldahl
Artiklen blev bragt i Ugebrevet Mandag Morgen 1. februar 2016
[i] http://therideshareguy.com/10-things-that-can-get-you-deactivated-as-an-uber-driver/