Den nye grundlæggende enhed for værdiskabelsen
Industrialismen handlede om masseproduktion. Alle fik den samme vare, og derfor kunne det produceres rationelt og billigt i fabrikker.
Siden da har virksomhederne udviklet sig væk fra one-size-fits-all modellen til gradvist at tilbyde flere valgmuligheder. For at skille sig ud overfor kunderne tilbyder virksomheder flere forskellige og mere individuelt tilpassede produkter, og gradvist bliver løsninger mere og mere specifikke.
Det går i retning af, at løsninger sammensættes til en bestemt kontekst: Ikke alene matcher løsningen en specifik bruger, den er også tilpasset andre faktorer, som hvor brugeren befinder sig, tidspunktet, brugerens planer og de præferencer, som fremgår af hans eller hendes personlige profil.
Enheden for værdi i den industrielle model var produkter. Hvis forbrugerne ønskede hurtigere eller mere komfortabel transport, ville de købe en bedre og større bil.
Den nye enhed af værdi er en kontekstualiseret løsning
– på engelsk; an instance
En løsning på et behov – snarere end et produkt
Som vi har konstateret, kommer man i reglen ikke hurtigere frem ved at anskaffe en større bil. I stedet kan man forbedre det resultat, man ønsker – mobilitet - ved at koordinere bilen med en række andre ressourcer. Hvis man ved, at man kan køre direkte til en ledig parkeringsplads, at man kan foretage en hurtig og problemfri omstigning til et tog, eller bruge en bycykel det sidste stykke vej, kan man spare tid. Ved at køre sammen med andre i bilen, kan man desuden spare penge og formindske trængslen på vejene.
Bilfabrikanten kan stadig være en del af løsningen, men den forbedring i mobilitet som kunderne oplever, opstår ved at koordinere alle de elementer, der tilsammen afgør, hvor hurtigt, behageligt og billigt, man kan komme frem i den konkrete situation.
Sådan en løsning, koordineret til at passe til brugerens specifikke kontekst er en forekomst – eller på engelsk: An instance.
