LO’s næstformand om platforme og arbejdsmarkedet

”Vi vil jo ikke kaste velfærdssystemet i havnen, fordi det ikke harmonerer med nogle platformes forretningsmodel”. 
- Nanna Højlund, Næstformand LO

Platformene er anderledes end de sædvanlige arbejdsgivere, fordi de ikke producerer selv, men formidler kontakten mellem en kunde og den, der udfører arbejdet. Arbejdstageren bliver hyret til en afgrænset opgave i en afgrænset periode – og har derfor ikke de rettigheder og den dækning som traditionelle lønmodtagere har.

”Det, der er bekymrende, hvis sådan et ”arme og ben”-koncept bliver mere udbredt, er at man har ikke den tryghed, som vi har været vant til at dække hinanden ind med”, siger LO’s næstformand, Nanna Højlund:

”Vi har aftaler om barselsorlov, sygedage, pension osv. Alt det ryger væk med et snuptag, hvis platformene kan hyre folk som freelancere – eller lad os bare sige ”daglejere” – uden at betale de sociale goder. Vi kan se at mange kan blive meget pressede af det”.

Ingen konkrete forslag til løsninger
Nanna Højlund har ikke mange konkrete bud på, hvilken type ordninger, der kan erstatte de nuværende forhold:

”Vi er ikke ramt af bølgen endnu, men vi kan se fra udviklingen i udlandet, at det banker på. Vi er meget opmærksomme på platformene, og vi er i gang med at få afdækket, hvor store områder af arbejdsmarkedet den type virksomheder kan berøre. De konkrete udfordringer ser forskelligt ud for de enkelte faggrupper. Vi er nødt til at forstå hvad vores medlemmer kommer til at efterspørge, hvis platformene gør deres indtog i Danmark. Mange af dem, der arbejder på den måde er glade for det. Vi vil ikke forhindre nogen i at tage den type jobs, hvis de synes det er bedre. Men vi kan fortælle dem, hvad de risikerer".

Vi er vant til at det er svært
Nanna Højlund erkender, at det vil være vanskeligt at organisere den type arbejdstagere, der arbejder for platforme:

”Det en anden type jobs, og arbejdsgiver-begrebet er mere udvisket. De aftaler der skal laves om tariffer og arbejdsforhold bliver anderledes end de gængse kollektive overenskomster. I mange tilfælde er platformene amerikanske virksomheder, som ser helt anderledes på fagforeninger. Men det er ikke første gang, at vi bliver udfordret af nye forretningsmodeller. Vi har før fundet løsninger, der giver mulighed for at tilpasse sig, uden at gå på kompormis med at beskytte lønmodtagernes rettigheder. Vi er vant til at arbejdsmarkedet forandrer sig, og vi er også vant til at tale med folk, der ikke er forelskede i os. Ryanair var heller ikke begejstrede”. 

Det er en fælles opgave at sikre ordentlige forhold
I december meldte den nye LO-formand, Lizette Risgaard ud, at hun var klar til at gå i dialog med den kontroversielle taxa-tjeneste Uber. Nanna Højlund peger på, at det ikke kun er fagforeningerne, der har en interesse i udviklingen:

”Hvis folk står uden beskyttelse, så bliver det hele samfundet, der skal forsørge dem. Vi har en dansk model hvor fagbevægelsen, arbejdsgiverne og politikerne finder løsninger sammen, og vi har et velfærdssystem, hvor vi sikrer hinanden i alderdom, sygdom og barsel. Det system vil vi ikke kaste i havnen, fordi det ikke harmonerer med nogle platformes forretningsmodel. Hvis man lave forretning her i landet, så må man også tage et ansvar - man kan ikke bare stryge profitten. Det vil arbejdsgiverne heller ikke være med til. Det sætter dem i en urimelig konkurrencesituation, hvis der er nogen, der ikke vil betale til samfundet, og som ikke skal leve op til de samme regler om sikkerhed, forsikring osv.

Er der en bagatelgrænse?
Taxa-tjenesten Uber fortæller, at halvdelen af deres chauffører arbejder under ti timer om ugen for dem. Er det ikke helt overdrevet at forlænge at de chauffører skal have hele pakken af velfærdsydelser, når det er så få timer det drejer sig om?

”Hvis de alle sammen havde et fast job ved siden af, og de kun arbejder for platformen som et supplement, så ville de ikke mangle pension og sygepenge”, siger Nanna Højlund:

”Men hvis de arbejder for platformen, fordi de ikke kan finde andet arbejde – eller hvis hele deres indkomst kommer fra, at de arbejder lidt for Uber og lidt for nogle andre lignende platforme, så har vi problemet. Og derfor er vi nødt til at stille kravet”.

Tekst: Peter Hesseldahl
Artiklen blev bragt i Ugebrevet Mandag Morgen 1. februar 2016