Fremtidens produkt er smart. Dets funktioner kommer fra både hardware og software. Det
kan programmeres, opdateres, kontrolleres og koordineres online.
Det ligner
måske stadig en gammeldags bil,
en almindelig elektrisk pære eller en hospitalsseng - men det er også en
computer.
Et smart produkt er connected, empowered og koordineret. Det opsamler data og udveksler dem andre produkter. Det modtager instrukser og tilpasser sig.
Næsten som celler i en organisme, spiller det sammen med alle mulige andre smarte produkter, og tilsammen udgør de et system, der, forhåbentlig, kan understøtte brugerne mere effektivt, bekvemt og med helt nye funktioner – hvad enten det er et hus, et klasselokale, en operationsstue, et landbrug, en fabrik eller en hel smart city.
- Den amerikanske el-bil Tesla har konstant netforbindelse, og dermed kan bilen eksempelvis lære at tilpasse
affjedringen, når den kører på strækninger, hvor der er bump. Når der udvikles
nye funktioner, såsom forbedringer i at styre selv, downloades de til bilen –
ligesom man opdaterer operativsystemet til en computer. Tilsvarende har Tesla
undgået nogle af de ekstremt kostbare tilbagekaldelser, som konventionelle
bilfabrikanter af og til må foretage for at rette fejl, fordi problemet kunne
ordnes ved at installere ny software.
- Hollandske Philips sælger Hue LED pærerne, som kan lyse i alle farver. Lysets intensitet og farve kan styres fra en computer eller smartphone app, fordi pærerne er online. Dermed kan pærerne sammen indgå i ”scenarier” med belysning til forskellige formål og stemninger, som brugeren programmerer med en app. Eller pærerne kan kobles sammen med husets øvrige grej til helt nye funktioner – ligesom Nest termostaterne[ii].
- Masser af mennesker bruger sensorer, der registrerer data
om deres krop og sundhed. Der findes utallige smarte pulsmålere, badevægte, målere
til blodtryk, blodsukker, hjerterytme, lungefunktion osv. Gennem overordnede
systemer som ’s Healthkit[iii], kan de mange
apparater udveksle data, og dataene kan samles og analyseres, så man kan følge
udviklingen over tid, og koordinere de informationer, brugerens egne apparater
opsamler, med data fra lægers eller sygehuses mere avancerede grej.
[i] On Tesla cars, features are regularly added via software updates.
An article describing a Gm vs. a Tesla recall: