Forestil dig en meget anderledes økonomi, kun nogle få år fra nu: Til den tid kan maskiner udføre en meget stor del af de opgaver, vi udfører i dag langt billigere. Mennesker er i stedet beskæftiget med en helt anden form for værdiskabelse - vi leverer det, robotter er ude af stand til: Omsorg, nærvær, empati, kunst, udveksling af ideer og erfaring.
En større del af økonomien vil ikke kun være baseret på penge, men også på sociale og miljømæssige værdier. Meget af det, vi gør for hinanden, vil være ulønnet - ikke desto mindre vil det være værdifuldt og give mening for alle involverede. De fleste vil bruge færre timer på lønnet arbejde, og der vil være langt flere, som arbejder freelance på en håndfuld forskellige tjanser og projekter. Generelt vil man kunne klare sig med færre penge, fordi en stor del af de produkter og tjenester, vi skal bruge, er billige eller helt gratis, og fordi vi bytter, deler og skaber sammen. Desuden er vores grundlæggende udgifter dækket af en borgerløn. Vi trives, fordi vi samarbejder, og vi har fået større frihed til at fokusere på de ting, der virkelig betyder noget for os.
...Man kunne imidlertid også forestille sig et andet scenarie, og det er knapt så rosenrødt:
I dén fremtid er store dele af befolkningen blevet gjort overflødige. Der er ikke rigtig noget, de kan bidrage med, som maskiner ikke kan gøre billigere og bedre. En stadig mindre elite konkurrerer indædt om at vokse sig større og større, og de gør det ved at vride så stort et overskud som muligt ud af deres ansatte og kunder; ved at automatisere, outsource og undgå forpligtelser. Mens bunden af samfundet bliver fattigere og mere marginaliserede, bliver dem i toppen fabelagtigt rige, og de kan bruge nærmest ubegrænsede midler på rumrejser, paladser og politisk indflydelse. Samfundet splintrer, for alle forsøger blot at forsvare det, de hver især har - eller de dropper helt ud og gør oprør mod et system, som tilsyneladende kun er til gavn for et lille mindretal. Store og små, hver mand kæmper for sig selv, mens mistillid og protektionisme forhindrer ethvert fremskridt og gør os ude af stand til at tackle vores fælles, globale problemer, der bliver mere og mere truende.
Begge scenarierne kan blive til virkelighed, og reelt bliver fremtiden formentlig en blanding. De to scenarier er drevet af de samme underliggende tendenser, men de udspiller sig vidt forskelligt. Den største forskel mellem dem er, hvilken grundlæggende holdning, der præger samfundet omkring, hvordan vi bør forholde os til hinanden, og hvordan vi bedst kan skabe værdi og udvikling.
Denne bogs titel er ”WE-economy”, fordi dens vigtigste pointe er, at vi kun kan tage de næste skridt mod et bedre liv og en mere sikker verden, hvis vi tænker på det som et fælles projekt.
For at skabe de værdier, som vi ønsker og har brug fremover, må vi samarbejde.
Det er en overordnet holdning, men den må omsættes i konkrete handlinger. At man vender blikket udad, opsøger andre, forbinder sig, deler.
Det er den logik og de spilleregler, bogen handler om.
Vi har for længst forladt landbrugssamfundet med godsejere og landsbyer, og hvor størstedelen arbejdede med hårdt fysisk arbejde på gårdene. Ikke desto mindre producerer vi mere mad end nogensinde. Vi har også stadig masser af industriel produktion. Vi producerer og forbruger mere end nogensinde. Tyngdepunktet i økonomien er allerede rykket videre, det er kun omkring 10%, der er beskæftigede i industrien i dag. Den måde vi organiserer værdiskabelse på bygger imidlertid stadig på den industrielle logik, hvor virksomheder og organisationers ansatte leverer færdige, ensartede ydelser. Det er ikke dér, indtægterne og jobbene vil være fremover.
Det, der driver den nye økonomi er løsninger, som sammensættes til lejligheden - jeg kalder det instances.
Hvad enten det drejer sig om sundhed, uddannelse, transport, underholdning eller energiforsyning, vil virksomheder skabe større værdi ved at sammensætte præcist det, som den enkelte bruger har behov for, nu og her.
Men for at kunne gøre det, skal hele værdikæden omorganiseres. Som virksomheder og som enkeltpersoner skal vi kunne arbejde mere fleksibelt og i mindre dele. Samfundet og økonomien bliver mere ”flydende” og omskifteligt. De gamle kategorier og roller fra den industrielle tidsalder smuldrer, de bliver utilstrækkelige eller vildledende.
Den nye økonomi er præget af digital teknologi. Det handler om, hvad vi kan gøre med globale digitale netværk, milliarder af ”smarte” dimser, Big Data, kunstig intelligens, robotter og 3D-print.
Generelt vil det være en økonomi, hvor alt og alle er knyttet tættere sammen. Der vil være mere kompleksitet, tættere samspil og større indbyrdes afhængighed.
Der er tre nøgleord (på engelsk), som beskriver de vilkår og muligheder, som den digital teknologi giver os: Connectivity, co-creation og coordination. De løsninger, der vil drive den nye økonomi, vil være co-created - skabt i fællesskab. Deres værdi vil opstå i et samspil mellem en række forskellige bidragydere; virksomheder, det offentlige og slutbrugerne selv. Både for virksomheder og enkeltpersoner vil ens succes afhænge af, hvor godt man forbinder sig og koordinerer med en stadig bredere vifte af deltagere.
Det er en WE-økonomi. At realisere de mange muligheder vil kræve samarbejde, åbenhed og tillid samt en bevidsthed om, at for, at du kan trives, skal hele netværket omkring dig også trives.
I den industrielle økonomi havde selskaber fabrikker eller kontorer, som de bemandede med ansatte, der masseproducerede produkter og tjenester, som så blev solgt til forbrugerne.
Men alle leddene i dén værdikæde er under forandring.
Den næste økonomi vil være præget af virksomheder, som bruger platforme til at forbinde sig til et netværk af bidragydere og ressourcer, der kan koordineres og sættes sammen til løsninger, der er skræddersyet til en bestemt kunde i en ganske bestemt sammenhæng. Ofte vil brugeren selv være involveret i at udforme løsningen.
Det er en grundlæggende forandring af spillereglerne og måden, organisationer er strukturerede på. Forretningsmodellerne og typen af værdi, der skabes ændres. De roller, virksomheder, arbejdstagere og kunder har i forhold til hinanden ændres - og det bliver et andet sæt af kompetencer, som er nødvendige for at trives.
Genforhandling af den sociale kontrakt
Dette er en bog om vækst og fremgang – men det er en anden type vækst end vi har fokuseret på hidtil.
Den nye økonomi vil skabe værdier, som langt overgår, hvad den industrielle økonomi kunne levere. Ved at sammenkoble alle vores dimser og maskiner, ved hjælp af intense mængder af data og analytisk kraft og ved at koordinere store netværk af kompetencer og ressourcer kan vi skabe løsninger til meget komplekse behov og ønsker: Vi kan leve længere og sundere liv, vi vil have adgang til viden og den førende ekspertise og uddannelse overalt, og vi vil kunne løse vores energi- og ressourcebehov ved at være langt mere effektive og ved at skabe cirkulære værdikæder, der genbruger materialer.
Tilmed kan vi opnå dette, samtidig med at vi arbejder langt mindre for at tjene penge. I stedet kan vi koncentrere vores indsats om at opbygge og opleve de værdier, der i grunden er de vigtigste for os som mennesker.
Med en smule held, og hvis vi opfører klogt og fornuftigt, er vi på vej mod det næste, højere trin i udviklingen af civilisationen; et trin hvor menneskeheden endnu en gang rykker opad mod større komfort, sikkerhed, viden og selvrealisering.
Men... Store forandringer kan være risikable og smertefulde. For millioner af mennesker, der flyttede fra landbruget og fik arbejde i fabrikker og miner, var de tidlige år af industrialismen bestemt ikke nogen dans på roser. Det tog årtier før der var etableret nye normer for, hvad der var ret, rimeligt og ønskeligt, og næsten hundrede år inden det moderne velfærdssamfund fandt sin form.
Vi står midt i en lignende omvæltning i dag. Industrisamfundets rammer og normer er i opløsning, og vi har endnu ikke udviklet en ny logik for, hvordan vi fordeler rettigheder og forpligtelser, og hvordan vi deler gevinster og magt, så fremgangen gavner hele samfundet.
Som vi skal se, har en global forbundet økonomi en stærk tendens til polarisering af rigdom og til monopol på magten. Hvis ikke vi afbalancerer ulighederne, kan de underminere fremgangen for alle. Det bliver en kamp og en hård forhandling at finde frem til nogle nye hensigtsmæssige normer i samfundet. Nogle vil miste deres gamle privilegier, mens andre pludselig får langt mere indflydelse.
Vi kan ikke undslippe hinanden – og det skal vi heller ikke
Udgangspunktet for at træde videre ind i denne udvikling er godt. Vi mennesker har aldrig før været så sunde, velhavende, og veluddannede; vi har fantastiske redskaber, og der er yderligere teknologier i støbeskeen, som vil kunne levere energi, vand og mad bæredygtigt, som kan udrydde mange sygdomme og løfte milliarder ud af fattigdom. Vi har alle muligheder for at skabe banebrydende forbedringer.
Hvis vi samarbejder.
Ny rigdom og værdi opstår i samspil mellem mange parter. Når vi kombinerer det, vi kan, og udveksler viden og erfaring, kan der opstå noget nyt og bedre – noget ekstra, der vokser ud af samspillet. 2 plus 2 bliver til 5.
Lige nu er vi i fuld færd med at udruste stort set alle på kloden med teknologi, der gør det muligt at dele viden og mobilisere en fantastisk mangfoldighed af ressourcer og bidragydere. Men at forbinde sig og samarbejde med andre om at skabe løsninger kræver også tillid, tiltro og en følelse af samhørighed i samfundet.
Du engagerer dig ikke med andre, hvis du tror, at det kun vil gøre dig svagere og andre stærkere. Hvis du ikke er enig i, eller ikke forstår, hvad formålet er; hvis du ikke selv føler dig som en del af systemet, vil du trække dig tilbage og forsøge at afskærme dig. Eller du vil lange ud.
Men vi kan ikke undslippe den realitet, at vi allerede er 7,5 milliarder på den samme planet, som alle stræber efter et bedre liv. Vi er forbundet og indbyrdes afhængige, uanset om vi bryder os om det eller ej. Vi kan ikke undslippe hinanden, og medmindre vi samarbejder, vi vil vi ikke være i stand til at udvikle måder at leve på, der kan sikre, at der er nok til alle - uden at smadre økosystemet.
En WE-økonomi kan lyde naivt og ude af trit med virkeligheden på et tidspunkt, hvor global politik er domineret af et hastigt tilbagetog fra internationalt samarbejde og en stadig mere stejl og konfronterende holdning. USA, Rusland, Storbritannien, Tyrkiet... alle skruer de op for nationalismen, lukker grænserne og dropper høflighed og kompromiser for at styrke sig selv og deres egne. Det er i høj grad ME-tænkning, der sætter dagsordenen.
Ikke desto mindre er denne bog et argument for, hvorfor vi skal fortsætte med at lytte og lære af andre, hvorfor vi skal række ud, udforske, opsøge, finde måder at udvide vores netværk og søge løsninger, der er til gavn for hele systemet omkring os.
Jeg kommer ikke med universelle løsninger, og jeg siger ikke, at vi alle bare skal leve lykkeligt sammen i tæt harmoni.
Men vi har ikke råd til at bo i en ME-økonomi, hvor alle mest tænker i små enkeltdele, kortsynet og lokalt. Hvis vi gør det, spilder vi dels vores muligheder for fremskridt, og dels risikerer vi nogle alvorlige og meget smertefulde økonomiske, politiske og økologiske sammenbrud.
På det personlige plan og på det politiske niveau vil de centrale udfordringer i de kommende år alle dreje sig om at finde måder at leve sammen i et stadig strammere og tættere koblet system.
Vi vil stadig konkurrere indbyrdes. Fremskridtet vil opstå, når vi kappes om at skabe de bedste løsninger. Men den type vækst, der vil drive økonomien fremover er mere kompleks og kræver større og bredere samarbejder. Samtidig vil det blive stadig tydeligere, at grundlaget for fremgang forsvinder for alle, hvis væksten kun gavner et fåtal på bekostning af store dele af befolkningen. Vi er nødt til at finde måder at sikre, at alle har en meningsfuld plads og en fornemmelse af at være del af en sammenhæng, som også er til deres bedste.
Vi skal lære at tænke som et VI. Det er anderledes – men anderledes kan være bedre.